Lars H.U.G: Vi skal rumme både det feminine og det maskuline

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Den midtjyske kunstner Ovartaci havde et mod og et drive til at udfordre sig selv i forhold at være født i en mandekrop. Og det fascinerer og inspirerer Lars H.U.G., som har skrevet et nummer om ”overtossen”, som Ovartaci kaldte sig selv efter. Han var indlagt på psykiatrisk hospital i Aarhus i 56 år. Vi har besøgt genåbningen af Museum Ovartaci med Lars H.U.G. Du kan i udsendelsen også høre: (01:49): Musiklyttere kan forvente sig mere AI-genereret musik på grund af et EU-direktiv, der bliver implementeret i Danmark inden sommerferien. Hør DJ Noice demonstrere hvordan man laver et totalt AI-genereret nummer. Gæster: Jakob Plesner Mathiasen, advokat, Gorrissen Federspiel og Dicle Duran Nielsen, juridisk og politisk direktør, Koda. (15:31): Lars H.U.G. har skrevet et nummer om Ovartaci, fordi han er fascineret af den psykisk syge kunstners undersøgelse af køn. Museum Ovartaci genåbnede torsdag efter flere års hjemløshed i Aarhus. Museet har udlånt Kulturmagasinet et klip med Ovartaci selv. Gæst: Lars H.U.G. (31:30): En mand parterer måske en kvinde og putter hende ned i en kuffert. Det er en del af handlingen i den nyoversatte gamle, iranske klassiker "Den blinde ugle", som nu genudgives. Og bogen viser sig skræmmende aktuel og relevant set i lyset af den aktuelle situation i Iran. Gæster: Shadi Angelina Bazeghi, oversætter, og Shahin Aakjær, medredaktør og skribent for altomiran.dk. (42:21): Rock og metalbands fra Ukraine er på støttetourné i Danmark. Turnéen er arrangeret af en dansker, og har været ”et logistisk helvede, men lyset i mørket er det værd for både dem og os,” fortæller arrangøren. Ukraine Rocks-tournéen startede tirsdag - fredag er der koncert i Aarhus. Gæst: Thomas Poulsen, turnéarrangør Ukraine Rocks og Volodomyr Puchkov, bassist, Straytones. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Joachim Vestergård.See omnystudio.com/listener for privacy information.