Manden bag Whitney Houston er en hård negl

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

"Let me be clear: Han er meget tough," fortæller Carsten "Soulshock" om sit arbejde med den magtfulde musikproducer Clive Davis, der er manden bag Whitney Houstons karriere. Og det gør han i forbindelse med filmen I wanna dance with somebody, hvor han har portrætteret sig selv påfaldende pænt. (02:46) Chefen for et af verdens største sociale medier har enorm magt, og når chefstolen er fri hos Elon Musks medie Twitter, så er det et job med meget magt på spil. Gæst: Astrid Haug, digital rådgiver. (10:05) Ny Whitney Houston-film undlader væsentlige historier fra hendes liv og portrættere Houstons pladeproducer Clive Davis påfaldende pænt. Men han har også selv været med til at lave filmen I wanna dance with somebody, der har premiere i morgen. Gæst: Simon Brüel, musikjournalist, Gaffa. (23:15) Clive Davis er en fantastisk ven og en frygtelig modstander, fortæller den danske hitproducer Soulshock om sit samarbejde med Davis, som han kan takke for sin hurtige succes - og mange gode røverhistorier. Gæst: Carsten ”Soulshock” Schack, sangskriver og producer. (39:24) Guilty pleasure fjernsyn: Emily in Paris er en Netflix-serie, der har delt vandene. Den nye sæson af serien, der har premiere i dag, har reelle kvaliteter, vurderer redaktør på Vi elsker serier, selvom mange elsker at hade den. Men inden du binger den sammen med B-julefilm, reality, krimier i metervarer og fortæller om det til julefrokosterne, så skal du vide, at opfattelsen af fin- og lavkultur stadig lever, og dit kulturforbrug siger ALT om, hvordan du bliver opfattet af andre. Gæster: Carina Nørgaard Schou, redaktør på ”Vi elsker serier” og Mads Meier Jæger, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen og Esben Lund.See omnystudio.com/listener for privacy information.