Positiv tænkning kan have negative konsekvenser

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

(3:40) Raquel Welch er navnet på kvinden på drengeteenageværelsets Hall of Fame-plakat over dem alle, nemlig den hvor hun står i en hulekvindeagtig bikini i et klippeagtigt landskab og er både primitiv og sexet. Nu er et af Hollywoods visuelt stærkeste ikoner død, 82 år gammel. Alligevel går plakaten ifølge en filmplakathandler stadig som varmt brød. Gæster: Casper Christensen, filmanmelder og filmpodcastvært. Thomas Haagensen, indehaver af filmplakaten.com og butikken Tintin og Filmplakaten. (14:50) Den nye trend på TikTok er Lucky Girl-syndrome, hvor tilhængere af mantraet, der går ud på hver dag at fortælle sig selv at man er heldig, mener at de rent faktisk bliver mere heldige - alene ved tankens kraft. Der er dokumenterede fordele ved at udvise taknemmelighed, men alligevel advarer en forsker om, at det kan give bagslag, hvis du tænker, at du med tankens kraft kan ændre verden omkring dig. Gæster: Stephanie Groth, studerende og TikTok-tilhænger af Lucky Girl-syndrome. Erik Mygind Du Plessis, lektor ved Syddansk Universitet og forsker i selvudvikling og selvhjælpsbøger. (29:10) Den norske skakverdensmester Magnus Carlsen vil kyle russerne ud af de internationale skakturneringer, så længe de har tropper i Ukraine. Og hvis han får trumfet det budskab igennem kan det gøre rigtig ondt i Putins Rusland, som betragter sig selv som verdens største skaknation. Gæster: Sune Berg Hansen, stormester og skakjournalist. Leif Davidsen, forfatter, journalist og tidl. korrespondent i Moskva. (42:10) En af verdens største dokumentarfilmsfestivaler ligger i Danmark og hedder CPH:DOX. De nominerede til hovedprisen er netop blevet offentliggjort, og det peger på et tema, som præger hele film- og tv-branchen for tiden, nemlig spørgsmålet om repræsentation og om hvem der har ret til at fortælle hvilke historier. Gæst: Frank Piasecki Poulsen, kort- og dokumentarfilmskonsulent på Det Danske Filminstitut. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund, Søren Berggreen Toft, Emil MortensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.