Rapperen Tessa langer ud efter Thomas Blachman i en ny sang

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Rapperen Tessa langer ud efter X-Factor-dommer Thomas Blachman i en ny sang. Sangen er et svar på invitation til sex, som Thomas Blachman sidste år gav til hende fra scenen under Zulu Awards. På internettet bliver Tessa hyldet, og Thomas Blachman har meget lille chance for at svare igen, mener Michael José Gonzales, musikjournalist hos Gaffa, og rapperen Yepha, som vender sagen i programmet. Leonardo DiCaprio, Jennifer Lawrence og Meryl Streep er en del castet til den stjernebesatte klimasatire Don't Look Up, som er på sikker kurs mod at blive den mest sete film på Netflix nogensinde. Men ingen kan blive enige om den er god eller dårlig. Er filmen en forsimplet karikatur af klimaforandringerne, eller er den et velfortjent spark i røven på medierne? Den debat tager journalist på Information, Mathias Sindberg, og journalist og tidligere vært på TV-Avisen, Paula Larrain. Derudover handler det også om, at der kommer til at være mindre kød på restauranttallerkenerne i år. Det fortæller to kokke og løfter sløret for madtendenser i 2022. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Mathias Wissing, Esben Lund, Emil Mortensen og Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.