Rolf Sørensen elsker ny dokumentar om Tour de France
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Cykellegenden aflivede hvad Kulturmagasinet ellers havde lagt op til skulle være et kritisk indslag om Netflix' nye dokumentar om Tour de France 2022. Lækre TV-billeder og interviews med nøgleaktører gør nemlig dokumentaren uundgåelig som opvarmning til Tour-start om tre uger. (01:50) Nyt initiativ skal forhindre tech-giganter i at høste data fra børn og unge, ligesom en aldersbegrænsningsstopklods skal skærme dem fra upassende indhold på internettet. Den strammere kontrol er et godt skridt på vejen, men det kan ikke stå alene. Gæst: Kathrine Elmose Jørgensen, digital medieekspert hos Børns Vilkår. (07:20) Tour de France: Unchained går efter det globale cykelpublikum og maler derfor med brede penselstrøg, men får alligevel skovlen under os danske semi-aficionados med sin sans for drama. Gæster: Rolf Sørensen, Danmarks mest vindende cykelrytter og kommentator TV2. Anders Mielke, cykelkommentator og -reporter på Discovery Eurosport. (25:04) Det er knastørt og goldt derude, og hvis man læser godt efter, så er det naturen der bruger sit sprog. Det er pointen med et digt Carsten Jensen har skrevet. Der findes lige nu masser af klimalitteratur, for hvad hjertet er fuldt af, løber pennen over med. Gæster: Carsten Jensen, forfatter. Kristina Stoltz, forfatter. (42:22) Apple Vision Pro ligner mest af alt futuristiske skibriller, men det kommer til at revolutionere vores digitale forbrug på linje med iPhonen. Det er spådommen fra to kilder i tech-industrien. Gæster: Christiane Vejlø, trendanalytiker Elektronista Media. Morten Haulik Kristensen, founder af MidwifeVR. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft og Nikolai Thorgaard Henrik.See omnystudio.com/listener for privacy information.