Russisk band i eksil i USA
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
(02:57) Et af Ruslands mest populære popbands Little Big har udgivet en video, der bl.a. kritiserer krigen i Ukraine. Den slags stillingtagen kan betyde op til femten års fængsel, og derfor har bandet nu forladt Rusland og er flyttet til USA. Gæst: Katrine Stevnhøj, ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet med speciale i bl.a. russiske protestbevægelser og protester i kulturen. (14:52) Politiet i Florida har beslaglagt 25 malerier, som kan være forfalskninger af den amerikanske kunstner Jean-Michel Basquiat. Men skal man forfalske et maleri, skal man bruge ekstremt meget tid på at lære den originale kunstners stil og udtryk. Gæst: Niels Valentin, kunstner. (28:03) LGBT+ og klimakrisen er de emner, der optager de unge mest i dag. I hvert fald hvis du spørger to af årets talere til Røst-arrangementet på Roskilde Festival. Et arrangement, der handler om, at alle unge skal have modet til at tage ordet. Hvorfor det lige præcis er klima og LGBT+, der optager de unge, spørger Kræs de to talere om. Gæster: Emily Olander Christiansen, statskundskabsstuderende, og Anna Bjerre Johansen, bachelor i miljøplanlægning. (38:54) Litterær opvarmning til årets Tour de France: Løbets tre første etaper køres i år i Danmark, og derfor brænder den gule feber lige nu ekstra stærkt. Cykelsportskommentator Bastian Emil Goldschmidt giver dig tre anbefalinger til bøger, der for alvor folder cykelsportens store skæbnefortællinger ud. Vært: Karoline Kjær Hansen. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Joachim Vestergaard, Lene Grønborg Poulsen og Esben Lund.See omnystudio.com/listener for privacy information.