Sådan taler du med dine børn om traumatiske hændelser

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Hvordan taler man med sine børn om en hændelse som skudepisoden i Field's? Det svarer Marianne Rasmussen, afdelingschef for Børnetelefonen hos Børns Vilkår, på. Konservative kristne i USA har i årevis ført en ideologisk kamp for at afskaffe retten til abort - det kulminerede d. 24. Juni, da USA's højesteret fjernede retten til abort i USA. I Rebild Bakker holder nordjyderne fortsat fast i deres årlige fejring af den amerikanske uafhængighed og 4th of July. Vi spørger, om man kan fejre USA nu. Medvirkende: Generalsekretær i Rebildselskabet, Helene Christensen. Skak har tusindvis af år på bagen, men spillet oplever en kæmpe renæssance i kølvandet på serien Queen's Gambit. I dag slutter en af de vigtigste skakturneringer, hvor vinderen dyster mod den nuværende verdensmester, Magnus Carlsen, om VM-titlen. Vi taler med to erfarne skakentusiaster om fascinationen af spillet. Medvirkende: Peter Dürrfeld, forfatter og skakkommentator hos bl.a. Information og Peter Lautrup-Larsen, skakentusiast og tidligere politisk reporter på TV 2. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Mathias Wissing og Søren Berggreen Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.