Sara Blædel og Bubber er ordblinde -og kreative
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Hvad har forfatter H.C. Andersen, designer Jørn Utzon og skuespiller Ghita Nørby til fælles? De er alle sammen ordblinde. Og så er de kreative. Ordblindhed har for flere kendte danskere betydet, at de dyrker deres kreativitet, fordi de på grund af deres ordblindhed har været tvunget til at gå deres egne veje. Det er krimiforfatter Sara Blædel og tv-vært Bubber to eksempler på, og de er gæster i dagens program, fordi der er premiere på en ny tv-serie om at være ordblind. Kvinder er blevet selvstændige og mere bevidste om sig selv. Det viser en gennemgang af 75 års forsider på Alt for Damerne, som modeekspert Chris Pedersen og politiker Ritt Bjerregaard laver i dagens program. Sidst i udsendelsen fortæller professor i idéhistorie, at dystopier kan advare os mod at gå i forkerte retninger. Det gør han i anledning af, at en opdateret teater-version af George Orwells klassiker 1984 har premiere i aften. Vært: Maja Hald. Tilrettelæggere: Mathias Wissing, Lene Grønborg og Karoline Kjær Hansen.