Selvfølgelig kan mænd lave perlekæder
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Selvom konceptet er, at 16 mænd kæmper om 2 kvinders gunst, så er fællesskabet blandt de mænd, der kæmper om kvinders gunst i TV2s realityprogram, langt mere interessant end de dates, de tager på. De laver perlekæder, taler om kærlighedssprog og gruppemediterer, og måske indvarsler Bachelorette et nyt maskulinitetsideal. (2:15) Roskilde Festival anonymiserer de såkaldte advarselsarmbånd, festivalgæsterne får tildelt for på den ene eller anden måde at have brudt festivalens reglement. Det sker, fordi de røde advarselsarmbånd fik ry for at være et krænkelsesarmbånd. Gæst: Morten Therkildsen, sikkerhedschef. (10:05) Vi må ikke gøre det for let for robotterne at erstatte os. Det er forfatter Haidar Ansaris budskab i en studentertale, han har skrevet eksklusivt for Kulturmagasinet. Gæst: Haidar Ansari, forfatter. (23:45) Bachelorette-deltager Boris Hiort er bannerfører for et af de mest progressive maskulinitetsopgør i nyere TV-historie. Han fortæller, hvordan Bachelorette-bromancen blev til. Gæst: Boris Hiort, reality-deltager. (38:05) Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fortalte forleden i Kulturmagasinet, at han foretrak Shu-Bi-Duas udgave af Midsommersangen fremfor den oprindelige. Vi skiller begge sange ad og hjælper dig til at vælge, hvilken sang du skal synge i aften. Gæst: Steen Kaargaard Nielsen, lektor musikvidenskab, Aarhus Universitet. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Nikolai Thorgaard Henriksen, Joachim Vestergaard og Søren Berggreen ToftSee omnystudio.com/listener for privacy information.