Skriver man bedre musik på Abbey Road?

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Det danske band Downtown July endte ved noget, der ligner et lykketræf med at indspille en EP i det legendariske pladestudie Abbey Road i London, hvor selvsagt selveste Beatles har indspillet størstedelen af deres mesterværker. To bandmedlemmer fortæller om oplevelsen af at gå i fodspor efter Pink Floyd, Oasis og Lady Gaga i den mest intense måned i deres liv. (02:36) Multikunstneren Elisabeth Gjerluff Nielsen er død, 65 år gammel. Hun er en slags lillesøster til rockmamas som Sanne Salomonsen, Anne Linnet og Lis Sørensen, men gjorde en karriere ud af at skifte karrierespor. Derfor opnåede hun succes ved at skrive sange til sig selv, til andre og til børn - og ved at skrive sine ærlige erindringer om den svære søskenderelation til Peter A. G. Nielsen og Jens G. Nielsen fra Gnags. Gæster: Kulturkommentator Niels Frid-Nielsen, journalist på Weekendavisen og podcastvært Poul Pilgaard Johnsen (16:06) Museumslov, medieaftale og provinskløft. Det er de tre største og første opgaver, som den kommende kulturminister skal kaste sig over, når støvet har lagt sig efter stoledansen i regeringsdannelsen. Særligt museumsloven er en svær nød at knække med mange modsatrettede interesser. Men status quo er hverken retfærdigt eller holdbart. Alligevel er der ifølge kulturlivsrådgiverkonsulenten Lasse Marker ikke udsigt til afklaring. Han giver også sit bud på de mest realistiske kulturministre efter valget. Gæster: Administrerende direktør i Why Consulting, Lasse Marker (30:08) Verdens mest populære skydespil Call of Duty udkommer med sin 19. udgave, Modern Warfare II. Spillet har 250 millioner brugere verden over har i alt solgt spil for 129 milliarder danske kroner. Hvad er det der gør spillet så interessant? Og hvad er det for en tiltrækningskraft, skydespil har blandt computerspillere? Gæst: Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik med fokus på spil og medier (42:46) Det fremadstormende østjyske band Downtown July har indspillet en EP i det legendariske pladestudie Abbey Road Studios i London. Det kan man blandt andet høre på mikrofonkvaliteten - og ved at bandet med et fingerknips kunne hyre tre strygere ind til at give en af deres numre det allersidste løft. Gæster: Bassist Søren Vistisen Baldwin og guitarist Janus Tornehave. Medejer af Medley Studios og guitarist Søren Andersen. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Esben Lund, Morten Nørbo.See omnystudio.com/listener for privacy information.