Stjæl som en kunstner: Onkel Reje

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

En tissemandsnæse på et par briller som spasmageren Troels Trier hoppede rundt med er et herligt frigørende billede, der har inspireret Mads Geertsen til at lave DR's børnefigur Onkel Reje. En figur der går til grænsen og også er blevet skældt ud for at gå for langt og eksempelvis udbrede satanisme. Mads Geertsen er gæst i Kræs' portrætserie Stjæl som en kunstner, hvor aktuelle kunstnere fortæller om, hvem de er inspirerede af. Første historie i udsendelsen handler om, at den syriske musiker Omar Souleyman, der har givet adskillige koncerter i Danmark, er blevet tilbageholdt i Tyrkiet på grund af anklager om "terrorpropaganda", fordi Tyrkiet mener, at han har forbindelser til Kurdistans Arbejderparti, PKK. Og det er langt fra første gang det sker, at musikere bliver tilbageholdt, fortæller historiker Deniz Serinci. Til sidst i udsendelsen fejrer Kræs, at det er 20 år siden, at Harry Potter og De Vises Sten havde premiere sammen med en stor Harry Potter-fan. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Toke Gripping og Søren Berggreen Toft.