Studerende: Ledelsen kvæler designuddannelsen i akademisering

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Ledelsen kvæler designuddannelsen på Det Kongelige Akademi i akademisering og manglende fokus på det praktiske arbejde med design. Det er nogle af punkterne, i et brev 150 designstuderende på Det Kongelige Akademi har sendt til ledelsen. I går var der dialogmøde mellem parterne. Ifølge de studerende kom ledelsen med den samme smøre om dialog uden konkrete tiltag. To elever fra Det Kongelige Akademi uddyber deres kritik. Første historie: Et større byggeprojekt i Københavns Sydhavn er midlertidigt sat på pause. Arkæologerne har nemlig en formodning om, at der under en boldbane fra 1940'erne ligger en større stenalderbosætning. Hvis den formodning viser sig at holde stik, kan det være et kæmpestort fund, som kan give os en langt større forståelse for, hvordan vores forfædre levede. Det fortæller en meget forventningsfuld arkæolog og museumsinspektør fra Københavns Bymuseum om først i udsendelsen, Thomas Roland. Hun var kun 10 år gammel, da hun tilbage i 2006 blev kidnappet på åben gade og derefter holdt fanget i 8 år. En ny dokumentar om den østrigske pige Natascha Kampush får premiere på Viaplay i morgen – dens fortælling om victimblaming, offerbebrejdelse på dansk, er især med til at gøre dokumentaren relevant i dag. Det mener bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark, Zen Donen. En museumsoplevelse helt uden plancher, og hvor du i stedet skal mærke naturen - det får du på Øhavsmuseet i Faaborg. Kræs's kulturagent på Fyn var vild med det, det kan du høre om sidst i udsendelsen. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Søren Berggreen Toft, Emil MortensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.