Succession er et moderne Shakespearedrama

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Onsdag går nordens største seriefestival i gang, nemlig Aarhus Series. Vi har besøg af festivaldirektør Felicia Jackson, der giver sit bud på de bedste serier lige nu, der siger noget om generationsforskelle og det samfund vi lever i. Vi dykker også ned i aktuelle Succession, hvis 3. sæson netop er gået i gang. Feministisk aktivist, Emma Holten, og radio- og podcastvært, Jacob Ege Hinchely, sætter ord på serien. Medierne de seneste år haft fokus på incels - mænd der lever i ufrivillig ‘cølibat’ og mødes online for at tage deres raseri ud mod kvinder, der afviser deres tilnærmelser. Men nogle kvinder døjer (sjovt nok) også med de præcis samme problemer - et fænomen, der er blevet døbt “femcels”, og som har et helt andet ikke-voldeligt udtryk end mændenes. Det fortæller Christian Mogensen, ekspert i internetkultur, om. Vært: Rikke Collin, Tilrettelagt af: Toke Gripping og Sarah Bech.