Super Mario, Barbie og Ninja Turtles er en nostalgisk cash cow for Hollywood
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Legetøjsuniversernes globale succes har nemlig et gigantisk og købestærkt, nu voksent, publikum. (02:00) Wacken Open Air er en af verdens største festivaler for heavy metal, men i år er det regnet væk, og nu beder de alle blive væk. Tobias Bøggild-Damkvist overlevede 39 timers bilkø med sin søn, selvom campens resterende 15 metalhoveder gav op, og nu er far og søn nået frem med sprut til 17 og et fadølsanlæg. Gæster: Tobias Bøggild-Damkvist og Stephanie Kragh Nielsen, festivalgæster. (11:00) Nostalgien er et velkendt trick til at lokke os i biografen og til fjernsynet, men i de senere år er det blevet sværere at identificere sig med en tid som i Matador, Krøniken og de andre - og i stedet er det enkelte objekter med international gennemslagskraft, for eksempel legetøj, der bliver genstand for vores nostalgi. Gæster: Ask Hasselbalch, filminstruktør. Ove Dahl, erindringshistoriker. (29:40) Ukrainerne har taget et af de tungeste våben i den kulturelle krig mod Rusland i brug, nemlig julen. Hidtil har Ukraine afholdt jul efter russisk-ortodoks tradition, men nu vil man forkorte julen for at markere opgøret med den russiske identitet. Gæster: Julie Arnfred Bojesen, leder hos det dansk/ukrainske ungdomshus i Kyiv. Kristine Amalie Rostgård, cand. mag. i historie med tilvalg i russisk sprog og kultur. (39:10) I Malaysia har et kys fra forsangeren i 1975 fået aflyst både en festival og en turné. Derfor zoomer vi ind på kyssets kulturhistorie og udspørger en ekspert i kysset om verdenshistoriens mest kontroversielle kys. Gæst: Karen Skovbjerg, journalist, historiker og forfatter til Kysset – en kulturhistorie. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Nikolaj HenriksenSee omnystudio.com/listener for privacy information.