Sven-Ole Thorsen: Stallone er mere end muskler

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Rambo-musklerne er pakket væk i Sylvester Stallones nye serie: "Nu har han mulighed for at vise sig som den veltalende verdensmand, han i virkeligheden er," lyder det fra stuntmanden Sven-Ole Thorsen, der kender Stallone fra 80'ernes Hollywood. (02:25) Pyrus er den perfekte værdipolitiske kampplads: Fredag tog TV2 Pyrus-kalenderen Alletiders Julemand ned, fordi skildringen af mennesker og kulturer kan ”misforstås for især børn”. Den beslutning fik kritik henover weekenden. Og det skyldes, at voksne har en idé om, at medier til børn former børnenes værdier og holdninger. Det har vi for nylig set med Gurli Gris og gennem årene med fx Pippi Langstrømpe i 70'erne og superheltefilm i 90'erne. Gæst: Helle Strandgaard Jensen, Aarhus Universitet. (13:30) 76’årige Sylvester Stallone er aktuel i den nye serie Tulsa King på SkyShowtime, og her spiller han med andet end musklerne. I 80'erne kunne musklerne ellers tale for sig selv. Schwarzenegger og Stallone kæmpede om at være den bedste action-helt og stuntmanden Sven-Ole Thorsen endte som mægler mellem sine to venner. Han mener, at Stallone har formået at vise en dybde i sit skuespil, der gør at han stadig er relevant nu, hvor det ikke er nok at være stærk. Gæst: Sven-Ole Thorsen, stuntmand. (22:25) Hævnens næve er sød: Den rene hævn er det bedste ved Rambo-figuren, mener journalist og Stallone-fan, der dog også nyder Sylvester Stallones lune i Tulsa King. Gæst: Leny Malacinski, journalist på Weekendavisen og Stallone-fan. (35:00) Jimi Hendrix revolutionerede guitaren på kun fire år. I går kunne han have fyldt 80 år, og han bliver stadig kåret som verdens bedste guitarist. Guitarist Mika Vanborg er en af de mange, der begyndte at spille guitar på grund af Hendrix, og i studiet demonstrerer han de bedste Hendrix-riffs. Gæst: Mika Vanborg, guitarist i Electric Guitars. (45:35) Danmark har vundet guld til VM: Kokkelandsholdet Junior vandt lørdag guld. De kan vinde mere, hvis det lykkedes dem at samarbejde på samme måde som herrelandsholdet til VM i Qatar. Gæst: Jesper Schmidt, team manager for Kokkelandsholdet. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.See omnystudio.com/listener for privacy information.