Verdens ende er en bæk ved Limfjorden

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Verdens ende er også et moseområde ved Gudenåen, en samling forblæste klipper på Christiansø og en kolonihavevej i udkanten af Hillerød. I en ny udstilling undersøger kunstnere de fysiske steder i Danmark, der er navngivet Verdens Ende og hvad metaforen dækker over. (01:57) Regionale medier: Danmark har fået et nyt regionalt medie: TV2 Kosmopol erstatter TV2 Lorry. Mediet dækker hovedstadsområdet, men vil også have et mere globalt udsyn. Skiftet kommer fordi TV2, ligesom andre regionale medier, er i gang med en omstilling, hvor de skal sikre, at de forbliver relevante. Gæster: Thomas Pallesen, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Morten Kjær Petersen, direktør for TV2 Kosmopol. (15:48) Sammen med Eric Clapton og Jimmy Page, var guitaristen Jeff Beck med til at skabe lyden af London i 1960'erne og -70'erne. Nu er han død, 78 år gammel. Han stod bag ikoniske guitarteknikker, som en guitarist demonstrerer. Gæst: Søren Andersen, guitarist, producer og den ene halvdel af rockduoen Electric Guitars. (31:28) Vil du med til Verdens Ende? I de fleste religioner eksisterer verdens ende i form af dommedag eller ragnarok, men det kan også være noget smukt, romantisk og poetisk. Begrebet 'Verdens Ende' fascinerer os, fordi det ikke eksisterer, men mere handler om, hvilken værdi vi putter i metaforen. En ny udstilling på Hillerød Bibliotek tager udgangspunkt i syv fysiske steder i Danmark, der rent faktisk hedder verdens ende. Gæster: Lars Handesten, lektor i dansk litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og Tanja Nellemann Kruse, kunstner på udstillingen 'Troper fra Verdens Ende' på Hillerød Bibliotek. (43:56) Ugens Kulturagent anbefaler at læse Sanne Munk Jensen og Sarah Engells roman Giv mig tiden tilbage, som udspiller sig i Hirtshals. For den minder os om, at vi alle sammen går og bakser med de samme eksistentielle spørgsmål - om vi bor på Nørrebro eller i Nørre Vissing. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Sarah Birch Bekker og Emil Mortensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.