Datalogi

KU studieliv - En podcast af Københavns Universitet - Mandage

Kategorier:

Jo læser datalogi på 4. semester. På studiet lærer hun at arbejde med data, programmering og matematik. Jo startede på uddannelsen som sin plan B, men endte med at blive så glad for studiet, at hun bruger meget af sin fritid på at engagere sig i det sociale på uddannelsen. Jo deltager derfor både i studiets café og revy, som hun også fortæller om i afsnittet. Derudover fortæller Jo om sin hverdag med afleveringer og undervisning. På datalogistudiet arbejder man teoretisk med data og matematik, men får også praktisk erfaring. Eksempelvis har Jo lært at programmere sit eget arkadespil i undervisningen. Datalogistudiet rummer meget valgfrihed, og derfor har man stor mulighed for at tilrettelægge sin uddannelse efter, hvad man selv synes er spændende. Lyt med og bliv klogere på datalogi på KU.