Informationsstudier

KU studieliv - En podcast af Københavns Universitet - Mandage

Kategorier:

Karoline læser informationsstudier på 4. semester. Uddannelsen er en humanistisk it-bachelor, hvor man bl.a. dykker ned i algoritmer, digitalisering og metadata. Og så lærer men også om, hvordan organisationer og kulturinstitutioner kan skabe og videredele information. I afsnittet fortæller Karoline om de to forskellige specialiseringer, man kan vælge på uddannelsen. Den ene er en specialisering i information og it, hvor man fordyber sig i platforme, systemer og digitalt design. Karoline har selv valgt den anden specialisering, som er i arkiver, biblioteker og museer. Her lærer man om kulturformidling, og hvordan man gør kulturinstitutioner relevant i en digital tidsalder. Hun fortæller også om fremtidsmulighederne og det sociale liv på studiet; om at have vagt i fredagsbaren, være tutor for den nye årgang og holde strikkeaftener. Lyt med og bliv klogere på informationsstudier på KU.