Tysk sprog og kultur

KU studieliv - En podcast af Københavns Universitet - Mandage

Laura læser tysk sprog og kultur på 3. semester. På uddannelsen lærer hun både at tale og skrive tysk, men hun dykker også ned i den tyske kultur og historie. I afsnittet fortæller Laura om de forskellige fag på uddannelsen. Her læser man både tysk litteratur, lærer om samfundsforhold og nørder grammatik. Hun fortæller også om, hvordan det i starten var nervepirrende at skulle kaste sig ud i at snakke tysk. Men sprogundervisningen blev opdelt efter niveau, og det gav et trygt læringsmiljø, hvilket hurtigt hjalp hende på vej. I dag synes hun, det er fedt at se, hvor meget hun har udviklet sig sprogligt. I afsnittet fortæller Laura om det sociale miljø på studiet. Hendes oplevelse er, at der er et godt fællesskab både på holdet og på tværs af årgangene. Når man læser tysk, kan man bl.a. deltage i årsfesten, julefrokosten eller hænge ud i caféen “Ambassaden”. Når det kommer til fremtiden, drømmer Laura om at blive gymnasielærer, da hun rigtig godt kan lide at undervise. Men hun siger også, at tysk kan åbne mange andre døre, hvilket hun kommer ind på i afsnittet. Lyt med og bliv klogere på tysk sprog og kultur på KU.