Bente Scavenius vurderer robot-værk og 'Det andet køn' fylder 75 år

Kulturen - En podcast af DR

Kategorier:

Har du cirka en million kroner som du brænder for at investere i et kunstværk? Og hvis du har, vil du så bruge dem på kunst lavet af - ikke en kunstner i kød og blod - men en robot? Hvis svaret er ja, så er det i morgen du skal slå til. For der bliver verdens første kunstværk skabt af en robot auktioneret af auktionshuset Sothebys. Det er robotten Ai-Da der har lavet værket, og den britiske gallerist Adrian Meller der har fået idéen. Vi får kunsthistoriker Bente Scavenius til at vurdere værket. For 75 år siden udkom den franske filosof Simone de Beauvoir med 'Det andet køn', som sidste år blev genudgivet på Gyldendal. Da bogen udkom på fransk i 1949 skabte det furore, at Beauvoir stillede spørgsmålstegn ved den kvindelige seksualitet som noget naturligt - et emne som stadig vækker debat i dag. Men hvad mente Beauvoir egentlig, da hun skrev: "man fødes ikke som kvinde, man bliver det" - og hvad kan vi bruge bogen til i dag? Vi genbesøger 'Det andet køn' med filosof Tove Grosen Dandanell. Vært: Casper Dyrholm.