Jonas Risvigs kunstneriske integritet og afholdenhedsgenerationens stille ungdomsoprør

En lang række virksomheder har postet penge i at få deres budskaber ud til de unge gennem filminstruktøren Jonas Risvigs aktuelle YouTubeserie 'ZUSA'. Listen over virksomheder tæller både Psykiatrifonden, Coop, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, HK Handel, Folkekirken og DSB. Vi får besøg af instruktøren og spørger ham, hvordan man bevarer sin kunstneriske frihed, når man indgår kommercielle samarbejder. De unge drikker mindre. Det fremgår af en ny kortlægning af befolkningens sundhed og trivsel. Ikke nok med det, så ryger de unge også mindre og får senere seksuel debut. Vi ser nærmere på skiftet i de unges drukkultur og afholdenhedsgenerationens stille ungdomsoprør. Værter: Chris Pedersen & Jesper Dein.

Om Podcasten

Kulturen er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.