Kulturen på P1 - 15. jun 2020

K-Live - En podcast af DR

Kategorier:

Telefon-rap fra fængslet - En amerikansk rapper udgiver et helt album, hvor al hans tekst er rappet fra en telefon i fængslet. Albummet handler da også om at komme i kløerne på det amerikanske retssystem og blive behandlet skidt, når man er sort i USA. Vi ser på både det album - og hvad andre amerikanske rappere har gjort af lignende sager. Klar til optagelse! - Filmfolket er nogle af de, der nu kan arbejde igen, og så småt ruller filmoptagelser i gang over hele landet. Men optagelserne af de nye danske film foregår under hårde sundheds- og sikkerhedskrav, så vores forsøg på at komme med på optagelserne, slog fejl. Vi gjorde det næstbedste. Massive muskler - Fitnesscentrene har åbent igen. Nu kan der trænes muskler og tabes kilo. Vi ser på, hvordan disse katedraler for kroppens størrelse og velbefindende har udviklet sig fra cirkussets stærke mands træning og til i dag, hvor centrene er så meget mere end et træningssted. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.