Kulturen på P1 - 15. maj 2020
K-Live - En podcast af DR

Kategorier:
Hvad med os? Der bliver kun talt om de unge. Ingen taler med dem. Det mener de unge fra Aalborg Katedralskole i hvert fald, og derfor har de taget sagen i egen hånd. Med en ny digtsamling og en podcastserie, er de klar til den offentlige debat om bl.a. genåbning og studenterkørsel. Omdiskuteret kunstværk sendes på depot: Efter kun 15 år på Store Torv i Aarhus bliver "Vanddragen" fjernet fra bybilledet. Flyttepris: én millioner kroner. Vi fortæller historien om billedhugger Elisabeth Toubros kunstværk, der egentlig hedder "Torvenes brøndsløjfe", og så spørger vi kunstkritiker Mathias Kryger, hvorfor kunst i det offentlige rum vækker så stærke følelser. Nylonstrømpens historie: I præcis 80 år har kvinder - og nogle mænd - kunne iklæde sig nylonstrømper. Da de kom på markedet i 1940, blev de en omgående salgssucces og har været det siden. Vi har nye og gamle nylonstrømper med i studiet, når etnolog Frederikke Heick fortæller nylonstrømpernes kulturhistorie. Vi besøger også et bibliotek, der gør klar til genåbning. Vi analyserer israelske tv-serier og fortæller om vinderprojektet af en ny genforeningsport, der skal stå ved den gamle grænse lige syd for Kolding. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.