Kulturen på P1 - 25. jun 2020

K-Live - En podcast af DR

Kategorier:

Snublesten i Odense: Efter en ophedet debat i Odense Byråd har et flertal besluttet, at en grundejer har ret til at få fjernet en snublesten foran sit hus. Snublesten er offentlige mindesmærker - nedlagt i fortovet - for Holocaust-ofre. Det er et verdensomspændende projekt, og Odense er det eneste sted, hvor grundejerne har fået vetoret. Vi får besøg af en af initiativtagerne til snublesten i Danmark som spørger: Hvad har Odense imod holocaust-minder? Ny kulturordfører i Socialdemokratiet: Regeringens støttepartier er utilfredse med Socialdemokratiets manglende prioritering af kulturområdet. Partierne kræver et særskilt forståelsespapir for kulturpolitikken inden næste folketingsår. Det er den virkelighed som Socialdemokratiets nye kulturordfører bliver kastet ud i. Kasper Sand Kjær er gæst i Kulturen på P1 i dag. Ned med Hans Egede-statue? Den har allerede været udsat for hærværk, og nu har unge grønlændere startet en underskriftindsamling for at få statuen i Nuuk pillet ned. Vi taler med nogle af modstanderne, og tegner et portræt af den dansk-norske præst og missionær i Grønland. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.