Kulturen på P1 - 3. sep 2020
K-Live - En podcast af DR

Kategorier:
Varmluftsstrategi for begyndere: Per Helge Sørensen er tidligere embedsmand og strategimedarbejder, men de sidste mange år har han i stedet udstillet det absurde arbejdsliv i sine forestillinger "Djøf med Løg(n)". Nu har han skrevet en bog om, hvorfor topchefer blander sig for meget, og den taler vi med ham om hos Kulturen på P1. Repræsentation i filmbranchen halter: På trods af mange velvillige initiativer er der stadig udfordringer med repræsentationen af minoriteter i den danske filmbranche. Ph.d. Tess Thorsen giver et indblik i branchens beslutnings- og produktionsprocesser. Musikskolerne skal lære af idrætslivet: Næsten 90 procent af alle børn er involveret i sport og idræt, mens omkring 7 procent af alle 7-16-årige kommer på musikskole. Vi taler med Michael Bojesen, bestyrelsesleder i Statens Kunstfond om, hvor musikskolerne kan lære af idrætten. Andet: Vi skal også forbi Skivemødet, der vil sætte lokalområder på det kulturelle Danmarkskort, Den Danske Ordbog, der mister tilskud i finanslovsforslaget for 2021, og så taler vi med en jazzmusiker, der på sit debutalbum har fået 12 digtere til at sætte ord på musikken. Vært: Tore Leifer.