Kulturen på P1 - 4. maj 2020
K-Live - En podcast af DR

Kategorier:
Tyskland løsner grebet: Efter over en måneds nedlukning kan tyske museer, udstillingssteder og zoologiske haver igen lukke portene op. Kulturen på P1 får en frisk rapport fra naboen mod syd med særlig vægt på Grænselandet. Kringsat af åbenhed: I Danmark er dørene til kulturinstitutionerne stadig lukkede og låste - for en sikkerheds skyld. Men i stort set alle lande omkring os er corona-restriktionerne mod kulturlivet løsnet eller på vej til at blive det. Kulturen på P1 leverer det Internationale overblik. Rundvisning på Frihedsmuseet: Det blev opført i 1957, brændte i 2013, er nu genopført og skulle have åbnet dørene i morgen på 75-årsdagen for Danmarks befrielse - men en vis virus kom i vejen. Så lyt i stedet til Kulturen på P1, der tager dig med på en virtuel rundvisning i det endnu ikke åbnede Frihedsmuseum. 75 år for frihedsbudskabet: "Det meddeles i dette øjeblik..." og så kan de fleste fortsætte uden yderligere hjælp. På 75-årsdagen for budskabet om Tysklands overgivelse zoomer Kulturen på P1 ind på den købmandssøn fra Sdr. Omme, der lagde stemme til det udødelige BBC-budskab. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.