Kulturen på P1 - 6. aug 2020

K-Live - En podcast af DR

Kategorier:

Exit eskimo - det handler ikke kun om is. Det handler om, hvordan vi taler om vores egen fortid som kolonimagt. Og hvilke ord vi bruger. På Nationalmuseet er man nu i gang med at forberede en udskiftning af ordet eskimo, når inuitterne på Grønland bliver omtalt. Vi har været med rundt på museet og spottet det forbudte ord. Hiroshima 75 år - i dag for 75 år siden sprang 'Little Boy' over Hiroshima, og verden blev aldrig mere den samme. I dag husker vi tilbage på dagen dengang og taler om, hvordan den første atombombe ændrede alt fra våbenkapløb og verdenspolitik over menigmands frygt og skabte nye typer af film og fortællinger. Musikstafetten - det kan blive helt magisk eller gå grueligt galt, når musikere fortolker numre i andre genrer end deres egen. I vores musikstafet sætter vi netop musikere til at fortolke hinandens numre, og efter jazz-sanger Sinne Eeg tirsdag fortolkede rocksanger Mattias Kolstrup, så er det i dag Mattias, der selv skal i ilden. Han skal nemlig give sin version af Nicklas Sahls store pophit 'Four Walls'. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.