Med Parnasset: Domsafsigelse i afgørende sag om streaming-svindel og anmelderen til debat

K-Live - En podcast af DR

Kategorier:

En mand i 50'erne er tiltalt for at have svindlet en række streamingtjenester og tjent flere millioner kroner på afspilning af sin egen musik. Manden er allerede dømt skyldig i byretten i Aarhus d. 21. marts sidste år. Den ankede han, og derfor venter vi nu på den nye dom, som falder live i dagens udsendelse. Vi lægger for land med Daniel Lindgren, der har fulgt sagen fra DR Aarhus, og Rasmus Rex, der forsker i digitalisering af musikbranchen. "Alle vil være autister, når de hører det der"...sagde dommer Thomas Blachman til Leslie Nguyen, da hun var til audition i årets X-factor. Det tror jeg ikke, svarede hun tørt, for hun er autist - men er det her et eksempel på, at diagnoser kan være en indgang til god kunst, som Blachman her insinuerer? Og hvordan går det egentligt med kulturens repræsentation af mennesker med diagnoser? Det ser Parnasset på i dag, hvor kunstner og professor på Kunstakademiet i Bergen, Lilibeth Cuenca, chef for Louisiana Channel, Marc-Christoph Wagner og kulturjournalist og forfatter Linea Maja Ernst giver deres bud på værker, der nuancerer, hvad det normale er. Vært: Tony Scott.