Gitte Ørskou

KulturHave - En podcast af HAVE Kommunikation & PR + dk4

Kategorier:

Den netop udnævnte direktør for Moderna Museet, Gitte Ørskou, er gæst i denne udgave, og Christian Have spørger hende blandt andet om museets betydning i en samfundsmæssig kontekst, om hvordan museet gøres relevant for nye målgrupper, og hvordan Kunsten i Aalborg – som hun stadig var direktør for, da dette interview blev optaget – er blevet en væsentlig drivkraft for Aalborg og Nordjyllands udvikling. Som tidligere formand for Statens Kunstfond har Ørskou markeret sig markant i den kulturpolitiske debat og bl.a. italesat, hvorfor kunsten og kulturen er så vigtig netop nu. I programmet forholder Gitte Ørskou sig også til, hvorfor kunsten og kulturen fylder så lidt på den landspolitiske agenda, og hvad der skal til for at opnå en større og bedre politisk prioritering.