Jørgen Thorup

KulturHave - En podcast af HAVE Kommunikation & PR + dk4

Kategorier:

Med en række tillidshverv bl.a. som formand for Dansk Kunstnerråd og Spil Dansk er sanger og sangskriver Jørgen Thorup en af de vigtige stemmer i dansk kulturliv – men måske ikke så kendt i den store offentlighed. I programmet kommenterer og perspektiverer Thorup bl.a. den nye kulturanalyse Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne, som Tænketanken Mandag Morgen har gennemført for Altingets kulturpolitiske netværk. Den viser danskernes syn på kunstens og kulturens betydning, hvorfor den er vigtig for samfundets sammenhængskraft, og om danskerne fortsat bakker op om den offentligt støttede del af kulturlivet. En række af analysens overraskende resultater bliver også præsenteret i programmet. Thorup argumenterer også for, hvorfor kunstnere bør spille en større rolle i den samfundsmæssige udvikling i de kommende år.