Kaspar Rostrup

KulturHave - En podcast af HAVE Kommunikation & PR + dk4

Kategorier:

Rostrup fortæller om teatrets betydning for vores samfundsudvikling og for det enkelte menneske. At teatret netop nu spiller en vital rolle for vores dannelse, ånd og sjæl, og han fortæller, hvordan kunsten er med til lukke døre op til rum, vi ikke kendte til i forvejen. I programmet spørger Christian Have også til Rostrups arbejde med de største skuespillere på scenen og filmlærredet – fra Ghita Nørby, Frits Helmuth til Thure Lindhardt – og til, hvordan Rostrup skabte de store filmsuccesser Dansen med Regitze, der opnåede en Oscar-nominering og Her I Nærheden. Men også tiden som teaterchef på Gladsaxe Teater, der blev en anden gylden periode i Rostrups karriere, bliver der tid til at tale om, lige som vi hører om, at Rostrup i 2017 modtog den store Årets Reumert Hæderspris for sin unikke indsats i dansk teater. Kaspar Rostrup er i øvrigt aktuel med Ibsens Et Dukkehjem på Vendsyssel Teater, der har fået meget flotte anmeldelser, og Rostrup fortæller også om, hvordan det har været at arbejde på dette Danmarks nyeste teater i Hjørring.