S1E2 - Kunstner i Karentæne - Indspilning & Produktion

Kunstner i Karentæne - En podcast af Karen Kousgaard

Kategorier:

Velkommen indenfor til dette andet afsnit af musik-podcasten, Kunstner i Karentæne, med temaet Indspilning & Produktion.  Året er 2021. En virus har vendt vrangen ud på verden, og landet er lukket ned. I behørig sikkerhedsafstand inviteres du indenfor i arbejdsværelset hos sanger og sangskriver Karen Kousgaard.  Indspilningsstudiet er rykket ud i køkkenet, hvor lyde og toner er mange. Her giver Karen Kousgaard eksempler på sangens, ikke-altid-snorlige, vej til færdig lyd-produktion. Det er også i denne køkkensession, podcastseriens første gæst banker på døren - musiker og producer, Bue Gundersen. Hvad sker der, når sangene tages med i studiet, og hvordan finder hver enkelt sang sin lyd i en færdig studieproduktion? Få svarene og hør mere i denne episode af Kunstner i Karentæne. Speak, intro og outro: Marc Facchini Gæst: Bue Gundersen Musikken i podcasten er skrevet af Karen Kousgaard og er primært instrumentalversioner af tidligere udgivne værker.  Podcasten er støttet af Dansk Musikerforbund og Gramex.