2.3 Da corona ramte detailhandlen
Kvantespring - En podcast af Kvantum Copenhagen
Kategorier:
Medvirkende: Martin Jagd Graeser, CEO og founding partner hos Kvantum Copenhagen, og Lars Hemming Jørgensen, investor, iværksætter og bestyrelsesmedlem hos Ecco. Lad mig slå fast med det samme – det her bliver en meget lang intro, hvis jeg skal liste alle de problemer op, som corona-epidemien har ført og fortsat fører med sig. Derfor vil jeg kort konstatere, at den her, med vores statsministers udtryk ’lumske sygdom ’, har slået bunden ud af alt hvad der hedder forretningstrategier og fem-års visioner, for i dag og i morgen er og bliver en ny og uforudsigelig virkelig. Hvad der dog er helt sikkert er, at det bliver de virksomheder, der formår at forny sig og tænke kreativt, som på den anden side af coronakrisen står stærkest. Se bare på Uber og Airbnb, der er produkter af efterskælvet fra finanskrisen i slutningen af 00’erne. Så hvor er mulighederne i dette for mange erhvervsmæssige gråvejr? Det kigger vi på i dag – og tro mig, der er masser.