S4 - Episode 11: Ritt Bjerregaard fortæller sin egen historie
Kvinde Kend Din Historie - En podcast af Gry Jexen
Kategorier:
"Hvorfor er Ritt Bjerregaard ikke med i din bog?" Det spørgsmål får jeg virkelig ofte, og der er et meget enkelt svar: Ritt Bjerregaard er i live, og jeg mener, at så længe man lever har man krav på sin egen historie. Derfor har jeg i denne episode inviteret Ritt ind i studiet til selv at fortælle. Hun har igennem de sidste seks år skrevet en dybdegående selvbiografi i fire bind, og det er med afsæt i dem at vores samtale forløber. Ritt har prøvet det meste indenfor sine 40 år i politik; besiddet adskillige ministerposter, været EU kommisær og overborgmester i København. Hun har haft op og nedture og mødt kraftig modstand, men også medvind. Sammen kigger vi tilbage. Jeg spørger indtil hendes barndom på Vesterbro og hendes vej ind i politik. Hvilke kampe har hun kæmpet igennem sin karriere? Hvilken betydning har det haft at være kvinde i politik og har hun nogensinde drømt om at blive statsminister? Vært og tilrettelæggelse: Gry Jexen Klip og produktion: Astrid Hald Musik: Frej Levin, Jakob Ranum Grafik: Thit Thyrring & Sofie Kampmark