7:7 - "Vi er ikke kun soldater"

Som ung værnepligtig får Sara la Cour at vide, at hun skal vænne sig til at stikke ud som kvinde og lade være med at brokke sig. Et løfte hun holder, lige indtil en morgen inden hun skal på patrulje i Irak. General Lone Træholt er altid gået i en stor bue uden om kønsdebatten, men den dag hun går på pension, får hun udstukket en ny mission: Hvordan får vi kvinderne til at blive i Forsvaret? Medvirkende: Sara la Cour, tidl. kampsoldat Irak og forkvinde i foreningen Kvindelige Veteraner. Lone Træholt, pensioneret brigadegeneral. Emilie Gnutzmann Quistgaard tidl. værnepligtig og medlem af værnepligtsrådet. Tilrettelægger: Celine Klint. I redaktionen: Anne Pilegaard Petersen. Lydmix: Mikkel Rönnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Om Podcasten

Danske kvinder har siden 1992 været sendt til krig og kampzoner i Irak, Afghanistan og på Balkan. Undervejs er de blevet mødt med skepsis, ikke bare i Forsvaret, men også fra resten af samfundet. Mange kvinder har aldrig før fortalt om deres tid i uniformen. Nogle har ikke følt, at man ville høre deres erfaringer. Andre har haft svært ved at tale om det. Men her fortæller de om kamp, kammeratskab, og hvordan kvindeligheden træder frem i krigszoner. Produceret for DR af Filt Cph.