Christines historie: Da jeg vidste det var en abort, tog jeg mig den tid jeg havde brug for

Vi har på en eller anden måde fået skabt en kultur, hvor vi tror, at vi, ved at vente med at dele vores graviditeter til efter uge tolv, kan beskytte os mod smerten, hvis vi mister. Men kan vi egentlig det? Christine deler i denne episode, hvordan hun- mærkede hendes krop forandrer sig - hun var gravid- talte med babyen og oplevede, at de var to- valgte at dele det med venner og familie på trods af, at hun var tidligt gravid - pludselig fik smerter og mærkede energien skifte i sig - aborterede i rammer hun selv satte og gav sig den tid hun havde brug for - traf valg, der føltes rigtige for hende og bad om hjælp Alle børn, uanset, hvor længe de lever sætter et aftryk. Rigtig mange kvinder oplever at miste. Endnu flere har ikke rigtig nogle at dele det med eller har ikke fortalt om graviditeten til nogen og stå med oplevelsen af at miste alene. Ved at dele historier som denne, ønsker jeg at være med til at skabe et sprog for, at vi trods den usikkerhed og risiko der er forbundet med de første uger i en graviditet, KAN vælge at dele glæden ved at være gravid og LEVE det så helt og fuldt som vi kan - uanset, hvor længe rejsen varer. For en abort er en overgang. Det er ikke let, men den sætter aftryk som er vigtig til vores videre rejse ind i moderskab og kvindeliv. Når vi giver den plads, bliver den en styrke. Når vi deler og oplever ikke at være alene, bliver det lettere. Uanset, hvor længe babyen vælger at bo i livmoderen, så mærker den forbindelsen til sin mor, så når vi vælger at anerkende babyens tilstedeværelse og leve graviditeten - er det også det signal vi sender til baby. Omvendt, hvis vi frygter at miste og holder igen, fordi vi bare vil, at det skal lykkedes og ikke vil miste, er det også den energi baby modtager. Intet er rigtigt eller forkertMen vi kan vælge Vælge at dele Vælge at turde Vælge, hvad vi vil sige ja til Vælge hvad vi vil sige nej tilDel den episode med en kvinde, som du tænker vil føle sig holdt, set og hørt ved at høre den. Når vi deler, holder vi hinanden og det giver endnu flere mod til at leve i frihed, fred og kraft.