Gødningsmagasinet 2024 - Oktober: Nyheder til alle!
Landbrugspodcasten - En podcast af Landbrugspodcasten - Mandage
Kategorier:
I denne måned har vi samlet et stærkt hold for Anders og Jens har nemlig lokket Jesper Ulnitz, chefagronom i Yara Danmark, med i denne efteråresepisode. Vi starter ud med et politisk indslag, der er nemlig nye afgifter på vej på kalk, som gør det ret dyrt at bruge. Vi diskuterer i den forbindelse, hvilke muligheder man har for at bruge andre produkter, der ikke er omfattede af afgiften. Derefter dykker vi ned i nyheder fra det gødningskatalog, som Jens ‘glemte’ i forberedelseslokalet for nylig. Vi starter med en ny mikronæringsblanding til raps, YaraVita CANOLA BIO, der er en ægte opløsning, som gør den nemt at håndtere, dosere og blande. En anden nyhed er YaraSuna 8-3-1, som er en gødning der hurtigt frigiver kvælstoffet og som har godt af at komme i kontakt med jordens fugtighed. Den egner sig særligt godt til økologer og dem, der ikke har adgang til husdyrgødning og har lave fosfortal. Den sidste nyhed i denne omgang er en biostimulant, nemlig YaraAmplix Optivi. Optivi indeholder bl.a. aminosyrer der regulerer op- eller ned for nogle af de stoffer i planten, der opstår under stress. Der er ikke lavet mange store forsøg med produktet i Danmark endnu, men vi kan læse i forsøg fra andre lande, hvordan vi man anvender produktet og at der god mulighed for merudbytter. I Gødningsmagasinet dykker Jens Bach fra Yara og Anders Lau fra Landbrugspodcasten ned i faglige emner, der alt sammen handler om gødning. Programmet udkommer den første onsdag i måneden, og vi håber du har lyst til at lytte med! Gødningsmagasinet præsenteres af Yara.