Kampen om kompetencerne - Episode 1: Fremtidens medarbejdere

Landbrugspodcasten - En podcast af Landbrugspodcasten

Kategorier:

Velkommen til første episode af “Kampen om kompetencerne”. Denne gang har vi inviteret tre gæster i studiet for at tale om ‘fremtidens medarbejdere’. Karin Olsen fra GLS-A, Lotte Boch fra 3F og Sebastian Nørtoft fra Kjærgaard Landbrugsskole har hvert deres perspektiv på emnet, så vi forsøger at komme hele vejen rundt. Vi diskuterer bl.a. hvem ‘de unge’ er i dag og deres syn på branchen og deres forventninger til lære- og arbejdspladser. Det bliver også relevant at tale om fastholdelse af medarbejdere og om de muligheder der er for at motivere gode kollegaer igennem et langt arbejdsliv, fx ved at styrke sine kompetencer og prøve kræfter med efter- eller videreuddannelse. Undersøgelser viser nemlig at over 50% af de faglærte har forladt primærerhvervet efter 7 år. I programserien “Kampen om kompetencerne” inviterer din vært, Mads Mortensen, forskellige eksperter i studiet, for at undersøge, hvordan landbruget også i fremtiden kan tiltrække, fastholde og udvikle den arbejdskraft vi har brug for. Serien er lavet i samarbejde med 3F og GLS-A.