Landmandsliv 2025 - E22: En vaske ægte 'love story' fra Canada

Landbrugspodcasten - En podcast af Landbrugspodcasten

Kategorier:

Line Lilholm Christensen var for nyligt i Planteavlerne for at fortælle om sin tur til Canada. Hun har været afsted flere gange, men det særlige ved denne tur var, at hun ikke kom hjem alene. Hun mødte nemlig kærligheden til et rodeo-arrangement, hvor en flok danskere var inviteret til at deltage. Da de var hjemme i Danmark igen udviklede relationen sig hurtigt i den gode retning - det er virkelig en vaske ægte “love story”! Dem der selv har været en tur i udlandet, kan måske nikke genkendende til følelsen af, at det kan være svært at komme hjem igen. Man udvikler sig meget, når man er afsted, og det kan være svært at bruge den udvikling, når man kommer hjem igen. For dem der er herhjemme, har jo ikke fået den samme oplevelse - og har ikke set den udvikling, man har været igennem. Det skal vi tale om i dag! Landmandsliv er en podcastserie om alt dét, som også er en del af det at være landmand og landmandspartner. Hele året rundt bliver vi klogere på den personlige og intime del af landmænds liv, og så dykker vi ned i brevkassen, hvor du som lytter har mulighed for at stille spørgsmål. Din vært er Simone Villumsen, som er certificeret sexolog og parterapeut – og så er hun faglært landmand. Landmandsliv udkommer den sjette i hver måned!