Markedsupdaten - Oktober 2023

Landbrugspodcasten - En podcast af Landbrugspodcasten - Mandage

Kategorier:

Proteinhøsten i USA er ca. 80% færdig, hvilket presser priserne lige nu, fordi der er flere varer på markedet. Men det vil muligvis stabilisere sig ret hurtigt igen. Kornpriserne ligger på nogenlunde samme niveau som i sidste måned, da der bl.a. fortsat transporteres meget korn ud af Ukraine. Priserne på olie stiger, men den er svær at spå om lige nu, særligt fordi krigen omkring de arabiske lande er blusset op siden d. 7. oktober. Månedens emne er “Maltbyg”, så vi ringer ud til Anders’ kollega fra VA, Svend Kvorning, der gør os meget klogere på emnet. Vi taler bl.a. med ham om, hvordan maltbyg handles, hvad priserne er, kvalitetskravene - og selvfølgelig, hvordan høsten er gået. Vi slutter som altid af med priskrigen - og vi kan godt afsløre, at vi ikke skyder konfettikanonen af i dag! Podcastserien "Markedsupdaten" er for dig der arbejder med landbrugsproduktion til daglig. Uanset om du malker, kører på marken, er driftleder eller noget helt andet, så er råvarepriser og det globale marked et vigtigt emne. Anders Svendsen er eksperten - Mads og Anders er værterne. Programsponsor: Vestjyllands Andel.