Maskinstationen 2024 - Episode 17: Jeg sad selv bagerst i klassen

Landbrugspodcasten - En podcast af Landbrugspodcasten - Mandage

Kategorier:

I denne uge har vi inviteret Anders Uhrenholt og Martin Kristensen fra Uhrenholt Maskinstation & Entreprenør i studiet. Martin lever med en udfordring i hverdagen, han er nemlig ordblind, og det skal vi tale om i dag. Vi lægger ud med at høre, hvordan Martins skoletid har været - det var nemlig først lige inden han tog på efterskole, at han fik diagnosen. På efterskolen mødte Martin en masse andre unge med den samme udfordring, og det ændrede hans tilgang. Anders Uhrenholt fortæller os om virksomheden og så sætter han ord på, hvorfor han helst vil ansætte dem der har siddet bagerst i klassen. Han sad der nemlig selv! Vi hører også Anders fortælle, hvordan krigen i Ukraine påvirker hans ukrainske ansatte. Maskinstationen donerer i øvrigt deres gamle firmabiler til fronten i Ukraine! Frederik Dalentoft, der er maskinfører, og Claus Henneberg fra Maskinbladet, sidder klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!