Maskinstationen 2024 - Episode 19: Learning by doing by Henning Have!
Landbrugspodcasten - En podcast af Landbrugspodcasten - Mandage
Kategorier:
I de næste to uger har Claus selv besøg af Henning Have, for Frederik har spændt ploven efter traktoren, så han har ikke tid til at være med i de næste to uger…. Henning har 1000 bolde i luften, men driver primært entreprenørforretningen Henning Have A/S med 165 ansatte og en kvægproduktion med 50 Hereford ammekøer med fuld opdræt, 300 malkekøer og 800 hektar planteavl. Henning startede selv med at køre randegraver på en maskinstation. På et tidspunkt blev han udlejet til en entreprenørforretning og dér opdagede han, at de tjente flere penge end maskinstationen og at arbejdsopgaverne kunne gøres ‘smartere’ . Og fordi han ikke kan lade være med at blande sig, blev han ret tidligt forfremmet til ‘formand’. Én ting, der er særligt ved Henning, er at han altid siger ‘ja’ og ikke er bange for at ‘prøve sig frem’. I 2002 købte han en entreprenørforretning i Vejen med 4 ansatte - og i dag er de som sagt 165 ansatte! Frederik Dalentoft, der er maskinfører, og Claus Henneberg fra Maskinbladet, sidder klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!