Stiletter i landbruget - Episode 17: Helt uden filter

Landbrugspodcasten - En podcast af Landbrugspodcasten - Mandage

Kategorier:

Programmet præsenteres i samarbejde med LandboSyd og smaXtec animal care. Sofie er færdig med det håbløse datingliv og løfter sløret for hvad det er for en mand hun har fået på krogen. Sammen med Annedorte har hun i dag inviteret Regitze og Simone i studiet. Regitze har byttet køerne og sin fodermesterstilling ud med store maskiner. Hun er maskinfører og elsker de mange timer alene i traktoren. Simone har også byttet køerne ud – og arbejder i dag med parforhold og sexliv, hvor hun med profilen Agroterapeuten på instagram tillader sig at være en smule provokerende. Simone blev gift i sommers – og Annedorte er da lidt nysgerrig på hvordan sådan en bryllupsnat forløber, når man nu er sexolog. Stiletter i Landbruget er en underholdende podcast-serie med værterne Sofie og Annedorte, der til dagligt begge arbejder som selvstændige rådgivere i landbruget. De deler samme passion for landbruget og for landmænd- og kvinder. Lyt med og få et godt grin når værterne sammen med inspirerende gæster deler ud af deres oplevelser fra landbruget.