Hadet til Lula er større end støtten til Bolsonaro
Latinamerika i dag - En podcast af 24syv
Brasilien er på vej ud i det kaos som Jair Bolsonaro lovede ville komme, hvis han ikke blev genvalgt, men noget andet spøger. Beskrivelsen af de demonstrerende har været at de er pro-Bolsonaro, men spørgsmålet er i højere grad om de er anti-Lula?For hvorfor er Lula, manden der afskaffede sult, og flyttede Brasilien frem som en stor international stemme, hadet af den halve brasilianske befolkning? Da han stoppede som præsident havde en han 87% af befolkningens opbakning. Hvad er der gået galt?Lula, hadet til ham og hvor det kommer fra, er hovedhistorien i Latinamerika i Dag. Vi går bag om manden Bolsonaro og hans støtter bekæmper med Brasilien ekspert, antropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Marie Kolling. Derudover ser vi nærmere på ugens vigtigste nyheder fra Latinamerika.Latinamerika er det mest europæiske kontinent uden for Europa, og Latinamerikanerne ligner os på mange måder. Men de og deres kontinent er også noget mere. Der er flere farver, mere vold, mere radikal politik og ideologier, vildere natur og større følelser. Hver uge giver Latinamerika I Dag dig det vigtigste fra et temperamentsfuldt kontinent. Du får et overblik over de største historier fra Chile til Mexico, og så dykker vi hver uge ned i en særlig fortælling.