Episode 1: Sammenhæng

Ledelse i virkeligheden - En podcast af Forsvaret

Kategorier:

Forestil dig, at du skal lede en karavane af 30 lastbiler gennem savannen i Sydsudan uden våben og samtidig skal forhandle med tungt bevæbnede børnesoldater, som er påvirket af stoffer. Det kræver en enorm menneskelig indsigt og forståelse for situationen - og så kræver det, at man forstår den sammenhæng, som man indgår i. Netop det oplevede Søren, da han var udsendt som FN-soldat i Sydsudan. I dette afsnit diskuterer orlogskaptajn og tidligere skibschef Maria Martens og underviser i ledelse ved Forsvarsakademiet Peter Kaplers, hvordan man som leder fortæller historier, som skaber sammenhæng og mening for sine medarbejdere. Podcasten er produceret for Forsvaret af Heartbeats.