Den unge generation på arbejdsmarkedet - en samtale mellem en X'er og Z'er

De strømmer lige nu ind i alle vores organisationer. Vi taler om dem både på arbejdspladserne, i privatlivet og sågar i medierne – nemlig de unge fra generation Z.Vi står over for en tid, hvor arbejdspladserne konkurrerer om at få den nødvendige arbejdskraft. Det sætter arbejdsgiverne i en situation, hvor de må forstå deres unge kollegaer og deres krav for at positionere sig selv bedst muligt.I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken får vi besøg af Emilia Van Hauen, som er kultursociolog og specialiseret inden for blandt andet den unge generation. Gennem podcasten bidrager projektmedarbejder Ida Spannow med hendes egne perspektiver, da hun selv repræsenterer generation Z.I podcasten sætter Emilia og Ida spørgsmålstegn ved hele tendensen til og måden at snakke om den unge generation på. For hvorfor taler vi så meget om de unge? Taler vi endda for meget om de unge? Og er der virkelig så stor forskel på, hvad de unge sætter af krav i dag i forhold til de krav de unge satte for 30 år siden?”Spørg og vær nysgerrig - for man kan ikke tænke sig til, hvad det vil sige at være ung”, siger Emilia Van Hauen som et godt råd til alle, der er kollega eller leder for et ungt menneske.Vi håber podcasten åbner op for nysgerrigheden og dialogen på tværs af generationer i din organisation.Rigtig god lyttelyst!Månedens gæst: Emilia Van Hauen, kultursociologVært: Ida Spannow, projektmedarbejder i Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk JørgensenLæs artiklen "Sådan leder du hen over generationskløften" her

Om Podcasten

Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn. Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.