Pippikræfter - Med Reneé Heegaard
Legeministeriet - En podcast af Lotte Rod

Kategorier:
En dreng med ADHD, der pludselig sidder fordybet i en hel time. En pige, der ikke har været i skole i to år, som tager hjem til en anden pige sammen med sin lærer i tre timer. Det er noget af det, håndværk kan. I denne podcast skal du møde Reneé Heegaard, som bruger craft til at hjælpe unge med skolevægring, angst, ADHD og autisme. Hos Reneé kan man puste ud til rolig musik og dæmpet lys, få en pause fra ord og snak og komme til at glemme sig selv for en stund. Reneé planlægger opgaverne i små skridt, så selv de mest urolige og triste unge hurtigt kommer i flow og oplever glæde ved at lykkes. Reneé viser vejen til at lave en skole, hvor alle børn kan få Pippi Langstrømpe-kræfter, og deler ud af sine kreative idéer til, hvordan I kommer i gang derhjemme.