De psykiske aspekter af fertilitetsbehandling

Selvom fertilitetsbehandling handler om noget fysisk, så bærer det også psykiske følgevirkninger med sig. Den psykologiske belastning opleves oftes så svær, at nogen vælger helt at droppe ud af fertilitetsbehandlingen af den grund. Derfor sætter vi i dette afsnit fokus på at tale om de følelser og tanker, der oftest er forbundet med fertilitetsbehandling – alt det gode, forbudte og svære. Hvordan skal man håndtere det? Hvordan skal man ikke håndtere? Hvilke konkrete råd er værd at tage til sig, hvis man står midt i det, eller har udsigt til det. Derfor har vi indkaldt et lidt anderledes panel: Fertilitetslæge, Malene Kloster. Fertilitetssygeplejerske, Mette Struckman. Psykoterapeut med speciale i fertilitetsrådgivning og terapi, og medstifter af Fertility Care, Tina Sandager. Fertility Care er et videnscenter som tilbyder gratis støtte og rådgivning til alle, både mænd og kvinder, der er i berøring med ufrivillig barnløshed før, under eller efter fertilitetsbehandling.  Find mere information her: https://fertilitycare.dk/. 

Om Podcasten

Velkommen til Lægen & Ønskebørnene – en podcast om fertilitet ud fra et lægefagligt perspektiv. Med hjælp fra et fast panel, bestående af cellebiolog, Steen Laursen, og fertilitetslæge, Malene Kloster, skal der sættes fakta og faglig viden til ALLE dele af fertilitet og fertilitetsbehandling. Hvad enten man er, skal til eller har været i fertilitetsbehandling, så er formålet med podcasten at støtte, oplyse og give tryghed på rejsen mod ønskebarnet. Podcasten er produceret i samarbejde med Fertilitetsklinikken IVF Syd - https://www.ivf-syd.dk/. Hvis der skulle opstå spørgsmål, ris eller ros, så kan det sendes til [email protected].