Fertilitet for begyndere

Fertilitet og fertilitetsbehandling er ikke emner, der bliver talt meget om i det offentlige rum, og det er langt fra os alle, der ved særlig meget om det. Men faktisk er det hvert 6. par, der ønsker at få børn, som oplever, at de har svært ved at få dem. Dog kan mere viden om fertilitet have en positiv indflydelse på de tal.  Derfor sættes der i dette afsnit fokus på et overblik og lynkursus i fertilitet og fertilitetsbehandling.  Til at gøre os klogere på fertilitet og fertilitetsbehandling har vi i studiet vores faste panel: Cellebiolog, Steen Laursen, &  Fertilitetslæge, Malene Kloster. 

Om Podcasten

Velkommen til Lægen & Ønskebørnene – en podcast om fertilitet ud fra et lægefagligt perspektiv. Med hjælp fra et fast panel, bestående af cellebiolog, Steen Laursen, og fertilitetslæge, Malene Kloster, skal der sættes fakta og faglig viden til ALLE dele af fertilitet og fertilitetsbehandling. Hvad enten man er, skal til eller har været i fertilitetsbehandling, så er formålet med podcasten at støtte, oplyse og give tryghed på rejsen mod ønskebarnet. Podcasten er produceret i samarbejde med Fertilitetsklinikken IVF Syd - https://www.ivf-syd.dk/. Hvis der skulle opstå spørgsmål, ris eller ros, så kan det sendes til [email protected].