Om at lede uden at bruge magt - Ann-Christina Matzen Andreasen
Lægens ord... med Imran Rashid - En podcast af Imran Rashid

“Ledelse handler i virkeligheden om en rejse mod at aflægge magten” Når du hører ordet ledelse, tænker du måske på det at have magten og bestemme over andre. Men sådan behøver det ikke være, og måske findes der endda en langt bedre tilgang til ledelse - i hvert fald hvis det står til dagens gæst i Lægens Ord. Det er Ann-Christina Matzen Andreasen som er centerleder på Job- Aktivitets- og Kompetencecentret i Gentofte Kommune, som blev kåret som Europas bedste offentlige arbejdsplads i 2019. Hør bl.a. om hvordan det er gået til, og find ud af, hvordan man kan vinde ved at afgive magt. Du kan også blive klogere på følgende: - Hvordan undgår man at blive fanget i målstyring på en arbejdsplads? - Hvorfor er det vigtigt at strategier bliver udviklet i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere? - Hvordan skal magten fordeles på en arbejdsplads, som arbejder efter en 90% ledelsesløs model? - Hvordan skaber man balance mellem magt og ansvar? - Hvilke problemer og udfordringer står arbejdspladser med i dagens Danmark? - Hvordan bruger man sin intuition i ledelse? - Er ledelse en kompetence, man kan lære - eller er det den person, man er? Vært: Imran Rashid Klip og mix: Oliver Ørskov Musik: Kasper Holm Larsen